Case / Danish Agro

Ensartet branding på hele vognparken gjort nemt og bekvemt

Med BrandEasy har Danish Agro fået et enkelt, digitalt setup, hvor transportafdelingen selv kan bestille folie – og Brand Owner stadig er sikker på, at hver eneste lastbil følger designguiden til punkt og prikke.

Danish Agro foliering af stor vognpark med lastbiler gjort nemt i BrandEasy

Hele processen samlet ét sted

Danish Agro ønskede et mere strømlinet setup til foliering af deres lastbiler og øvrige vognpark. Ambitionen var klar: et overskueligt bestillingsflow, mindre manuelt arbejde og fuld kontrol over det visuelle udtryk på tværs af alle biler.

Med BrandEasy har de samlet hele processen ét sted – fra bestilling til godkendelse og visuel dokumentation af den samlede vognpark.

Danish Agro foliering af stor vognpark med lastbiler gjort nemt i BrandEasy

Opgave

Ensartethed og overblik i en travl hverdag

For Danish Agro var foliering af nye biler tidligere en manuel og tidskrævende disciplin. Hver bestilling krævede mailkorrespondancer, fremsendelse af tegninger og tæt involvering fra Brand Owner for at sikre, at logoer, farver og stafferinger fulgte designguiden.  

Det gav både ekstra administration, risiko for fejl og et begrænset overblik over den samlede vognpark.  

Samtidig krævede de interne workflows mellem brand- og transportafdeling ekstra fokus, så man sikrede et stærkt og ensartet visuelt udtryk på vejene. 

Tidligere skulle jeg bestille folie til hver ny bil manuelt via e-mail og fremsendte tegninger for at sikre ensartethed i vognparken. Det tog tid, krævede mange dialoger frem og tilbage – og jeg skulle være inde over alle bestillinger for at være sikker på, at vores brand fremstod korrekt
Danish Agro
Kasper Endrup
Group Branding

Løsning

Sådan gør BrandEasy hverdagen nemmere for Danish Agro

Sammen med Danish Agro har vi opbygget et BrandEasysetup, der er skræddersyet til deres vognpark. Alle tegninger, mål, farver og størrelser på logoer og stafferinger er registreret på forhånd, så transportafdelingen selv kan bestille folie til nye biler – direkte i systemet og uden at belaste Brand Owner. 

Som totalleverandør har vi stået for både opsætning, onboarding og den løbende proces, så flowet fra idé til færdigfolieret lastbil er så smidigt som muligt. BrandEasy samler alt ét sted: bestillinger, ordresporing, billeddokumentation og godkendelse. Det giver Danish Agro en tæt kobling mellem rådgivning, produktion og montering – med én primær kontaktperson og en digital platform, der understøtter en effektiv, ensartet udrulning på tværs af hele flåden.

Danish Agro foliering af stor vognpark med lastbiler gjort nemt i BrandEasy
BrandEasy er et nemt og overskueligt system, hvor vores transportafdeling selv kan bestille folie til vores biler. Samtidigt kan jeg følge ordrer, godkende færdigmonterede biler og have et detaljeret arkiv over hele vognparken og derved sikre, vores brand overholdes. Vi var selv med i opbygningsfasen og kunne definere, hvilke felter og muligheder der skulle være – og derfor har vi i dag et problemfrit flow til bestilling af ny folie.
Danish Agro
Kasper Endrup
Group Branding

Resultat

Mindre administration, mere ro i maven – og en stærk, synlig flåde

Med BrandEasy har Danish Agro fået et overskueligt bestillingsflow, hvor transportafdelingen hurtigt og nemt kan bestille folie til nye biler, uden at Brand Owner skal godkende hver enkel detalje. Alle designparametre er låst fast på forhånd, så hver lastbil og hvert køretøj fremstår ens og professionelt – uanset hvornår eller hvor den er blevet folieret.  

Samtidig er den interne kommunikation blevet enklere: færre mails, færre manuelle koordineringer og et markant bedre overblik over den samlede vognpark. For Danish Agro betyder det både mindre administrativt arbejde og en flåde, der leverer mobil synlighed for brandet – hver eneste dag.  

Danish Agro foliering af stor vognpark med lastbiler gjort nemt i BrandEasy
Vi har arbejdet sammen med Effection i flere år og er rigtig glade for både samarbejdet, løsningerne og den kvalitet, der bliver leveret – både når det gælder BrandEasy og håndteringen af de enkelte opgaver.
Danish Agro
Kasper Endrup
Group Branding
Kristina Johannsen

Vil du også have fuld kontrol over din vognpark uden administrativt bøvl?

Lad os tage en snak om, hvordan BrandEasy kan give dig et nemt bestillingsflow, ensartet branding og et bedre overblik over hele din vognpark. 

Kristina Johannsen
Head of Digital
+45 20 19 45 31
krjo@effection.dk

Andre cases

Udvendig skiltning styrker oplevelsen i Kolding Storcenter

Hvordan kan du som storcenter sikre en sammenhængende og god oplevelse for dine kunder?

Hos Kolding Storcenter har en opdatering af den udvendige skiltning skabt et ensartet visuelt udtryk, der er med til at samle hele shopping-oplevelsen fra start til slut.