Vinduesudstilling med stopeffekt

Brug dine vinduer til at showcase dine produkter og skabe opmærksomhed omkring til brand.
You are here:

Få kunderne til at stoppe op

Hvor mange potentielle kunder passerer dagligt dine vinduer? En del, er vi sikre på. Så hvorfor ikke udnytte, at du har en kæmpe kommunikationsflade, der bare venter på at trække kunderne til?

Bannere, vinduesfolier eller plakater, digitale skærme med levende video-budskaber, stemningsskabende møbler med rekvisitter eller podier med produkter? Kun fantasien sætter grænser, når det kommer til at dekorere dine udstillingsvinduer. Vi kan hjælpe dig med at lave vinduesdekoration, der får kunderne til at stoppe op og kigge med. Hvad siger du til det?

Store armbevægelser i små rum

Selvom rammerne i et udstillingsvindue måske er små, bør dine armbevægelser være store. Det handler nemlig om at skille dig ud fra mængden og lave lidt larm, så kunderne stopper op ved netop dit vindue.

Mulighederne er uendelige. Folie- og rudedekorationer kan skabe dybde til en vinduesudstilling og understrege den følelse og stemning, der kommer til udtryk i udstillingen, så der opnås en helhed.

Dekorationerne kan også udføres i let aftagelige folier, som nemt kan demonteres efter f.eks. en veloverstået kampagne eller i forbindelse med højtider.

Om dekorationen skal fylde hele ruden eller blot dele heraf for at underbygge en eventuel bagvedstående vinduesdekoration, er helt op til dig. Uanset hvilken løsning du søger, hjælper vi dig med at finde den helt rigtige – og vi hjælper gerne allerede i den designmæssige indledningsfase.

Hos Effection har vi et stærkt, kreativt hold, der kan hjælpe dig med hele rejsen mod at lade dit brand leve i vinduet på den mest effektive måde. Vi klarer hele processen fra A-Å – fra idé til konstruktion og opsætning.

Træk kunderne ind i butikken

5 sekunder. Meget mere har du ikke til at fange forbigående kunders opmærksomhed. Hvis du gerne vil trække kunderne ind i butikken, er det vigtigt, at førstehåndsindtrykket rammer rigtigt.

Udnyt dine butiksvinduer til fulde ved at skabe blikfang og opmærksomhed omkring din butik og til at understrege din visuelle identitet.

Bolia, Chanel, Salling, Imerco Home. Det er bare nogle af de brands, vi har hjulpet med at fange kundernes opmærksomhed på 5 sekunder.

Vindues­dekorationer er mere end bare tilbuds­klistermærker i ruden. Vi har mere end 100 års erfaring med at lave fængende kommunikation og design, der sikrer, at netop vores kunder bliver set og husket af forbipasserende.

Sådan skal den skæres

Vi laver vinduesfolie, stickers og rudestreamers i massevis til brands af forskellig størrelse. Om du har brug for et klistermærke til ruden eller en kampagnefolie, der dækker hele butiksvinduet, så kan vi tage hånd om det, også selvom du har mange butikker, hvor ikke to er ens. Vores to huse med specialister hjælper gerne med alt fra design til produktion og montage. Vi ved præcis, hvordan den skal skæres, for at du får et opsigtsvækkende resultat.

Udforsk vores billeder på siden, og se, hvordan vi får budskaber til at leve i vinduerne hos nogle af Danmarks førende brands.

Tydelig kommunikation målrettet dine kunder

Du kender dine kunder bedst! Men hos os er vi eksperter i at få dit budskab til at leve på den helt rigtige måde. Derfor tager vi naturligvis en god dialog, hvor du kommer med indspark til, hvilke budskaber du vil have ud og leve, og så kommer vi med indspark til formatet. Sammen sikrer vi, at din vinduesudstilling tydeligt afspejler dit brands værdier og visuelle DNA.

3 fordele ved vinduesudstilling

Udnyt dine store ­flader

Dine vinduer er en ideel kommunikationsflade. Udnyt dem til at sende dine brandbudskaber ud til dine kunder 24/7 – også i de timer, hvor du ellers har lukket.

Forbliv relevant

Hvordan, hvad, hvornår og hvor meget. Det er dit vindue. Derfor kan du ændre dine vinduesudstillinger, så meget som du ønsker. Tilpas dine budskaber, så de følger de kampagner eller trends, lige så ofte du ønsker. Det giver dig mulighed for at ramme kunderne helt rigtigt.

Træk kunderne ind i butikken

Skil dig ud fra mængden. Få kunderne til at stoppe op. Med flotte vinduesudstillinger kan du vække kundernes nysgerrighed og trække dem ind i butikken.

Mere end blot et klistermærke

Skal dit kampagnefolie monteres ude eller inde? Skal det være rundt, firkantet, konturskæres som bogstaver eller måske noget helt fjerde? Skal det fylde hele vinduet eller blot være mindre budskaber? Mulighederne er mange.

Vores folier er altid af højeste kvalitet. De er let aftagelige og derfor ideelle til skiftende kampagner. Benyttes en ClearView-folie, giver det mulighed for blandt andet graduering i printet eller motiver i både top og bund af et butiksvindue uden foliekanter – perfekt værn mod pilfingre.

Hos os har vi eksperter, der kan vejlede dig til den helt rigtige løsning for jeres vindue.

Let løsning med stort afkast

Hvis du gerne vil kommunikere med dine kunder på en billig og effektiv måde, så skal du overveje rudestreamers, stickers eller folie.

Kampagnestreamers og stickers i folie er en nem måde at få opdateret looket i butiksvinduet eller brande din virksomheds tilstedeværelse med kampagner eller tilbud. Det tager kun et par timer, koster ikke alverden, men gør en kæmpe forskel. En let løsning med potentielt stort afkast.

Skab blikfang med digitale skærme

Bevægelse, lys og lyd. Med digitale skærme i dit vindue kan du fange kundernes opmærksomhed. Kommunikér i levende billeder med dine kunder, inden de overhovedet er trådt inden for døren i din butik.

Skal vi opdatere dit vindue?

Lad os tage en snak om, hvilke budskaber, du drømmer om, skal leve i dine vinduer. Så finder vi en fantastisk løsning.

Dorte Yde Bertelsen
Sales Manager
+45 28 43 60 31
dyb@effection.dk