Et stærkt kampagne-setup giver dine kunder en strømlinet og iøjnefaldende oplevelse

Vil du fremstå skarpt i mødet med dine kunder? Så er effektivt POS- og kampagnemateriale et must.

You are here:

Afskriv ikke de fysiske reklamer

I dag drukner de fleste i et reklame -og informationsoverload på nettet. Men det skal absolut ikke afholde dig fra at skabe noget fysisk larm. Undersøgelser viser nemlig, at kunderne oftere lægger mærke til de trykte reklamer sammenlignet med de digitale.

Derfor er det oplagt at skabe værdi med et effektivt og fysisk kampagne-setup, som kan bestå af følgende elementer:

  • Salgsdisplays og podier
  • Brochurer og flyers
  • Plakater og posters
  • Folieløsninger til gulv og vinduer.

Det er her, at vi kommer ind i billedet med vores spidskompetence i at skabe fysisk visuel kommunikation, der siger sparto.

Vi ser det store billede

POS- og kampagnemateriale handler ikke kun om det store setup med enorme papkonstruktioner og kampagnestande. De er vigtige elementer i kampen om kundernes opmærksomhed, men det er mindst lige så vigtigt at tænke på de mindre detaljer, som skaber den røde tråd.

Alle elementer har betydning for dit brands genkendelsesværdi og for det samlede indtryk, som kunden får af dit brand. Derfor producerer vi alt fra flyers og visitkort til plakater og klistermærker. Vi tager turen i helikopteren og får det store overblik over alle elementer i dine kampagnematerialer – store som små.

Få en transparent og strømlinet proces

Vi ved, at kampagner konstant forandrer sig – fra sæson til sæson og i takt med nye produkter. Med en eller flere butikker kan det være en tidskrævende og dyr proces at få planlagt og produceret de mange kampagner løbende.

Hos os har du mulighed for at få en webportalløsning, som sikrer overblik over alle dine kampagnematerialer. Det betyder, at du nemt og hurtigt kan bestille POS- og kampagnematerialer til den individuelle butik.

Konceptet hedder BrandEasy. Her er alle relevante informationer samlet ét sted, og du kan få overblik over alt fra lagerbeholdning til visuelle kommunikationselementer og dine mange kampagner – uanset mængde og format. Som en ekstra hjælp i hverdagen er det muligt at justere kampagnerne løbende, så du altid er up to date.

Du kan trygt lægge dit kampagne-setup i vores hænder. Med store brands som Skousen, Louis Nielsen og Premier IS i bagagen har vi i mange år printet og pakket unikke kampagnepakker til hver enkel butik, forhandler og lokation.

specsavers kampagnematerialer

Effektive kampagneudrulninger for Specsavers

Dit kampagnemateriale skal være stærkt og nemt at genkende for kunderne, men det skal samtidig være nemt for dig at føre ud i livet, så du altid kan være on top på opdateringer og nye kampagner.

Specsavers – som du sikkert kender som Louis Nielsen – er et pragteksempel på, hvordan et strømlinet kampagne-setup ser ud. De bruger vores skræddersyede webshopløsning, så den lokale optiker nemt og hurtigt kan bestille lagervarer som POS-materialer, etiketter, gavekort og in-store-materialer online. Her bliver alt styret af deres marketingafdeling, så de ved præcis, hvilke layouts og muligheder der er tilgængelige for hver af deres 220 butikker.

Design eller produktion – eller begge dele?

Produktion og design af kampagnemateriale er hverdagskost for os. Vi ved, at det ikke giver mening at råbe højt, hvis du råber det samme som alle andre. Fordi vi både designer og producerer kampagnematerialer til hundredvis af butikker, har vi en enorm erfaring, der sikrer, at dit POS-materiale skiller sig ud. Vi ved, hvordan hver kampagne skal spille sammen i forhold til både budskab, materiale, form og farve.

Du kan få alt fra en simpel papkonstruktion til en hel kampagnestand med displays, podier, bannere og skilte. Vi kan gribe dig på det niveau, som du er på. Skal du have hjælp i designfasen, eller har du udelukkende brug for hjælp til filklargøring og produktion? Når vi forstår, hvordan jeres setup fungerer, kan vi tilpasse os præcis til jeres processer – om det så er i forhold til design, rådgivning, filklargøring eller produktion.

Vidste du, at vores kampagne- og POS-materialer ofte er lavet i pap eller Swedboard®, som er let at forme og samtidig både er relativt billigt og miljøvenligt?

3 fordele ved POS- og kampagne­materialer

Træd ud af mængden

POS-materiale er lige dén ekstra detalje, der gør, at du og dine produkter træder frem i spotlightet.

Få en fleksibel løsning

POS-materialer er ofte konstrueret i pap eller Swedboard®, som nemt og hurtigt kan stilles op, flyttes rundt og pilles ned igen.

Kombiner forskellige elementer med stor effekt

Ved at kombinere dine kampagne- og POS-materialer med print og bannere får du et effektivt og markant blikfang.

Skal dit kampagne­materiale overholde miljømæssige rammer? … Så klarer vi også den.

Vi har med vores koncept Green Choice gjort det nemt for dig at vælge grønnere alternativer til dine kampagner. Det kunne eksempelvis være POS i pvc-fri materiale eller genbrugstræ. Det betyder, at du let kan tage et ansvarligt valg og holde dig inden for din virksomheds miljømæssige rammer.

Uanset hvilket kampagne-setup du vælger, er du garanteret, at det anvendte træ, pap eller papir kommer fra FSC-certificerede skove. På den måde bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Det finder vi vigtigt. Måske har du det på samme måde?

Dorte Yde Bertelsen

Skal vi også hjælpe dig?

Lad os sammen tage en dialog om, hvordan du kan få plads i rampelyset. Vi hjælper dig gerne med at finde lige netop det kampagnemateriale, som matcher dine behov.

Dorte Yde Bertelsen
Sales Manager West
+45 28 43 60 31
dyb@effection.dk