Blikfang i dine vinduer med vinduesskærme
Fang kundernes opmærksomhed med levende budskaber i vinduet.
- Home
- Løsninger
- Digital Signage
- Vinduesskærm
Kommunikér med kunderne 24/7
Lyset er slukket, døren er låst, medarbejderne er gået hjem – og det var så det for i dag. Men hvad nu, hvis det ikke var? Hvad nu, hvis du kunne kommunikere med forbipasserende – også efter lukketid?
Med vinduesskærme har du mulighed for at udnytte dine vinduespartier og kommunikere med kunderne 24/7. Vi ved præcis, hvordan man bedst udnytter vinduesskærme til at få dine budskaber ud over vindueskarmen. Og vi ved, at designede skærmløsninger med budskaber trækker folk til.
Store budskaber – også på små skærme
Stor eller lille, bred eller smal? Horisontalt eller vertikalt, en enkelt skærm eller flere? Dit vindue – du bestemmer.
Vi kan hjælpe med vinduesskærme op til 86″. Skal dine budskaber have ekstra gas, kan vi lave opsætninger bestående af 3-6 skærme i forskellige størrelser, hvor budskabet breder sig over alle skærmene, så de fremstår som en helhed. Der kan selvfølgelig også være særskilte budskaber på én eller flere af skærmene.
Skærmene kan fås i standardformatet 16:9, men vi er også leveringsdygtige i 32:9-formatet eller helt op til 56:9, hvorved en skærmstørrelse på hele 2.135 mm gange 345 mm opnås.
3 fordele ved vinduesskærme
Fang kundernes opmærksomhed
I kampen om kundernes opmærksomhed er det vigtigt, at du skiller dig ud og laver lidt larm. Det intense lys og et levende budskab kan være netop det, der skal til, for at forbipasserende stopper op ved netop dit vindue.
Kommunikér uden for åbningstid
Vinduesskærme kan være tændt alle døgnets timer, og du kan derfor lade dit budskab rulle – også uden for åbningstid.
Skræddersyede løsninger
Vi tilpasser dine vinduesskærme til dine ønsker og behov. Sammen finder vi ud af, hvordan vi bedst får kommunikeret dit budskab, så det huskes hos kunderne.
Vi har styr på teknikken
Vi har installeret mange vinduesskærme for nogle af Danmarks største brands, og vi har fuldstændig styr på teknikken. Vores dygtige montører kommer og installerer dine skærme og sikrer, at alt virker, som det skal.
Skal vi puste liv i dine vinduer?
Lad os tage en snak om, hvordan vi udnytter dine vinduer bedst med digitale vinduesskærme.
Martin Elgaard
Digital Signage Manager
+45 31 66 23 14
mael@effection.dk