Det tidligere Damgaard-Jensen

100 års tradition for grafisk håndværk og visuelle løsninger

Damgaard-Jensen er et en stærk virksomhed med over 100 år på bagen og mere end 100 specialister, der dagligt har løst grafiske og visuelle udfordringer i samarbejde med kunder og samarbejdspartnere.

I en verden, der bliver mere og mere digital, har Damgaard-Jensen fastholdt fokus på at være specialister i fysisk visuel kommunikation til danske virksomheder.

Virksomheden har udviklet og produceret alle former for taktile grafiske løsninger. Opgaverne har spændt fra tryksager og skilte til et mindre kontor til kampagneaftaler med store internationale brands og detailkæder.

Med afsæt i en stor tror på en personlig dialog som udgangspunktet for vores anbefalinger og løsningsforslag har Damgaard-Jensen lavet visuelle løsninger af ypperste klasse til kunder gennem mere end et århundrede.

Historien bag det stærke fundament

Der var engang …

Sådan begynder alle gode eventyr. Vores startede i 1917, hvor Katharinus Thuesen Damgaard-Jensen startede lystryk-virksomhed i kælderen i det hus, hvor han boede.
Med godt købmandskab og stor energi skabte Katharinus T. Damgaard-Jensen grundpillen til en stor og succesrig grafisk virksomhed i Aarhus.

Katharinus blev uddannet arkitekt, og i kraft af sit vid og store samarbejde med arkitekterne i Aarhus voksede virksomheden sig hurtigt ud af kælderen og ind i lokaler i Aarhus midtby.

Det blev på grund af stadig større vækst til et par flytninger i Aarhus midtby, hvor det sidste sted er Rosenkrantzgade 12.

Her bliver det for alvor en meget kendt virksomhed, som hurtigt sprænger alle rammer, og Vagn, Katharinus’ søn, som overtog virksomheden i 1955, besluttede i 1971 at opføre bygningen til virksomheden på Kirkegårdsvej 10 i Aarhus.

  • 1955: Sønnen Vagn Damgaard-Jensen overtager virksomheden, der nu har et stort og udbygget samarbejde med arkitekter, ingeniører og andre inden for byggeriet.
  • 1971: Virksomheden vokser, og der bliver flyttet adresse og bygget større bygning.
  • 1994: Klaus Damgaard-Jensen overtager virksomheden og udvikler virksomheden mod digitaliseret produktion af farvekopier til reklamer mv.
  • 2005: Adressen i Aarhus midtby udskiftes med nyt firmadomicil i Skejby. Virksomheden opkøber DTKommunikation i København.
  • 2006: Opkøb af BB Serigrafi og Offset.
  • 2009: Udvider virksomheden med 2.500 m2 lager og produktion.
  • 2016: Glidende generationsskifte. Fem nye medarbejderaktionærer indtræder i fonden Industri Udvikling (IU) som mindretalsaktionær.
  • 2017: Damgaard-Jensen fylder 100 år.

Sammen er vi stærkere

I august 2020 indgik K. T. Damgaard-Jensen A/S en aftale med BrandFactory Group AB om køb af BrandFactory Danmark A/S. Med fusionen oprustede vi i Danmark på både ekspertise og stordriftsfordele samtidig med, at vi styrkede vores tilstedeværelse på Sjælland, hvor BrandFactory har hovedsæde. BrandFactory fortsatte det stærke partnerskab med BrandFactory-selskaberne i Sverige og Norge omkring vores nordiske kunder og drager fortsat fordel af vores nordiske netværk.

Vi hedder Effection

Sammen med vores kolleger i BrandFactory er vi blevet den førende leverandør af visuel branding i Danmark med en omsætning på godt 300 millioner kroner.

Tilsammen er vi eksperter med en kvalitetsbevidst tilgang til det at forvandle idéer og koncepter til virkelighed.

Men en ny fælles, stærk markedsleder kræver et nyt fælles ståsted.

I maj 2022 fusionerede Damgaard-Jensen og BrandFactory officielt under ét fælles navn.

I dag hedder vi Effection.

Under et nyt, fælles navn sætter vi en skarp kurs for, hvad vi kan tilbyde dig og vores andre kunder. Vi har mere end 100 års erfaring med at udvikle visuelle udtryk, der gør indtryk. Med at bygge løsninger, der skiller dit brand ud fra mængden og skyder det ind på kundernes lystavle. Det er et fundament, som vi værner om og er stolte af.

Når du besøger vores to afdelinger, får du erfaring og nytænkning. Specialisering og one-stop-shopping. Under ét nyt, fælles navn stræber vi efter at løfte barren for at kunne skabe endnu mere værdi for dig. Vi er en dansk markedsleder med en stærk DNA, hvor kvalitet, passion og service er i højsædet.

Ejerforhold

I 2020 skabte man sammen med BrandFactory en markedsleder med samme ejerkreds, der udover kapitalfonden Dansk Ejerkapital består af en håndfuld aktive ejerledere, med René Rafn Hansen som CEO.

Skal vi hjælpe dig med at skabe visuel branding, der rammer kunderne lige dér, hvor du ønsker?

Dorte Yde Bertelsen

Vi er klar til at hjælpe

Kontakt os i dag, så finder vi den perfekte løsning for dig og dit brand.

Dorte Yde Bertelsen
Sales Manager West
+45 28 43 60 31
dyb@effection.dk