Digitale skilte i analoge omgivelser hos Imerco Home
Vi hører det diskuteret alle steder: Den fysiske butik mod onlinehandlen – og den fysiske butik er bestemt ikke død, der bliver bare stillet andre krav til kundeoplevelsen.
I en tid, hvor digital synlighed er i fokus, må vi ikke glemme betydningen af brandets fysiske tilstedeværelse, der fortsat spiller en afgørende rolle i at skabe varige indtryk hos kunderne. Det visuelle udtryk i dine butikker bærer en væsentlig stemme i fortællingen om, hvem du er, og hvilken værdi du tilbyder dine kunder.
Det var drivkraften bag optikerkoncernen Specsavers’ ambitiøse opdatering af deres butikker over hele fem nordiske lande. Målet var klart: at forme butiksoplevelser, der tydeligt kommunikerer brandets engagement i kvalitet og ekspertise.
Med en ambition om at løfte butikskommunikationen ud over konkurrencedygtige priser, sigtede optikerkoncernen Specsavers, der i Danmark er kendt som Louis Nielsen, mod yderligere at fremhæve deres ekspertise og kvalitet. Samtidig gav denne opdatering en unik chance for at finjustere butikkernes udtryk og atmosfære, så de ikke blot matcher deres visuelle identitet, men også understøtter den kvalitet, der leveres i butikkerne.
Vi blev betroet opgaven med at realisere Specsavers’ vision om et ensartet udtryk i butikkerne på tværs af fem nordiske lande: Danmark, Sverige, Finland, Norge og Holland.
Ud fra Specsavers’ design- og installationsguide skulle vi optegne, producere og installere deres opdaterede udtryk. Hele opdateringen skulle udrulles af to omgange indenfor en tidsramme på henholdsvis en og to uger, hvilket krævede både nøje planlægning og koordinering.
I Specsavers’ ambitiøse projekt, der strækker sig over flere lande og inkluderer et imponerende antal butikker, var der behov for en samarbejdspartner, som ikke alene kunne navigere i projektets praktiske aspekter med sikker hånd, men også tilføre værdifuld indsigt og bryde et komplekst projekt ned i overskuelige dele.
Med dette for øje samlede vi hele projektet ét sted: BrandEasy. Denne specialdesignede, online kundeportal, skræddersyet til Specsavers’ unikke behov, blev kernen i projektarbejdet – et sted, hvor hvert skridt, fra idé til færdiggørelse, blev dokumenteret og gjort tilgængeligt for Specsavers’ team.
I projektets første udrulning, monterede vi budskaber på 482 butiksfacader. Alt imens facaderne, hver med sit unikke udseende, blev omhyggeligt opmålt, så vores kreative afdeling kunne tilpasse Specsavers’ design til hver enkelt butik i projektets anden udrulning.
Her blev hele vinduesfolier installeret i butikkerne, mens 1.500 bannere med forskellige brandbudskaber blev produceret, pakket og distribueret til Specsavers’ butikker på tværs af de nordiske lande.
Hele processen blev gjort transparent og tilgængelig gennem BrandEasy. Specsavers’ team kunne løbende følge med i hver fase, godkende den enkelte butiks visuelle udtryk, overvåge fremdriften og se de visuelle transformationer udfolde sig i vores produktion og montage.
BrandEasy tjente også som kommunikationskanal, der forbandt Specsavers direkte med vores team hos Effection. Dette sikrede en ubrudt strøm af information, der garanterede projektets gennemsigtighed og sikrede, at alle parter havde en dybdegående forståelse for projektets status til enhver tid.
Inden for en periode på blot seks måneder har Specsavers opnået en omfattende opdatering af 482 butikker i fem nordiske lande. Resultatet er tydeligt: Butiksfacader prydet med budskaber, der klart kommunikerer Specsavers’ engagement i kvalitet og ekspertise, alt sammen indrammet af Specsavers’ karakteristiske grønne farve. Inde i butikkerne komplementerer elegant designede smartframes denne visuelle fortælling, og synliggør deres stilfulde brillesortiment.
Som et ekstra plus; Alle informationer om hver enkelt butik er nu samlet ét sted, i BrandEasy. Fra detaljerede tegninger og præcise opmålinger til dokumentation af det endelige resultat. Dette fundament vil ikke alene forenkle den løbende vedligeholdelse af Specsavers’ visuelle identitet men også effektivisere implementeringen af fremtidige kampagner.
Lad os hjælpe dig. Sammen finder vi den bedste løsning til dig og dit brand.
Sally Mysander Arnholtz
Project Manager
+45 81 77 22 86
sam@effection.dk
Vi hører det diskuteret alle steder: Den fysiske butik mod onlinehandlen – og den fysiske butik er bestemt ikke død, der bliver bare stillet andre krav til kundeoplevelsen.
En kreativ indretning af dit kontormiljø kan vise sig at være en rigtig god investering. Det er nemlig her du sætter tonen for stemningen på arbejdspladsen, øger trivslen og byder kunderne velkommen på en måde, de husker.
I Pandoras nye domicil på Havneholmen i København er der kræset for detaljerne, og virksomhedens værdier og håndværk skinner tydeligt igennem overalt i huset.
Tjek din indbakke med det vuns
Vi glæder os til at sende dig noget relevant indhold, som er skræddersyet til dig og din branche!
Det kan vi først, når du har valgt, hvilket indhold du har lyst til at modtage fra os. Vi har gjort det nemt, ved at sende dig en mail i din indbakke, så du kan vælge, hvad du gerne vil læse mere om.
Tak fordi du vil følge med. Vi ses i indbakken.