Case / Kemp & Lauritzen

Danmarks førende grønne og digitale teknikpartner rebrandes

Læs med her og find ud af, hvordan vi gav nyt visuelt udtryk til Kemp & Lauritzens 25 lokationer på tværs af landet.

Kemp & Lauritzen rebranding - Pylon

Hvornår er en rebranding det rigtige valg? 

For Kemp & Lauritzen var der ingen tvivl. 

Efter at have været igennem en strategisk rejse med forøget fokus på bæredygtighed og digitalisering, indtager de i dag en position som Danmarks førende grønne og digitale teknikpartner. 

Denne nye position skulle deres brand i højere grad afspejle, og derfor lancerede Kemp & Lauritzen en rebranding, der skulle udtrykke, at de i dag er en moderne, formålsdrevet virksomhed i front af udviklingen. 

Kemp & Lauritzen indgangsparti

Opgave

Det nye brand tages fra tegnebræt til virkelighed 

Da Kemp & Lauritzen skulle implementere deres nye brand på tværs af lokationer og biler, var vi så heldige at blive bedt om at løse opgaven for dem.

Med de nye brand guidelines i hånden skulle vi skabe konkrete løsninger skræddersyet til hver af de 25 lokationer, samt en komplet opdatering af deres store bilflåde med 3 forskellige biltyper. 

Kemp & Lauritzen er en moderne og digital teknikpartner med fokus på grøn omstilling. Derfor skal vi også have et brand og et fysisk udtryk, som afspejler den forskel, vi gør for vores kunder og samfundet omkring os. Her har vi været glade for samarbejdet med Effection.
KempLauritzen
Karen Thure
Kommunikations- og marketingchef

Tæt samarbejde sikrer gode resultater

Samarbejdet med Kemp & Lauritzen var præget af gensidig tillid og fleksibilitet, og der blev lagt stor vægt på at sikre, at alle detaljer understøttede det nye brand. 

Det er netop sådan, vi kan lide at samarbejde med vores kunder, for det er altid i fællesskab, vi kommer bedst i mål.

Løsning

Nyt udtryk udrulles på tværs af landet

At opdatere 25 forskellige lokationer på tværs af landet er en stor opgave, der kræver en ordentlig omgang koordinering og gennemtænkt logistik, når så stor en proces skal køre på skinner.

Sagt i al ydmyghed, så er det netop den slags opgaver, hvor de samlede kompetencer hos vores mere end 200 specialister på tværs af produktion, projektledelse og montage for alvor kommer vores kunder til gavn.  

Sammen kom vi godt i mål, og i dag har alle lokationer rundt i landet fået udvendig og indvendig skiltning med nyt logo og visuel identitet. Derudover har vi designet, produceret og monteret ny foliering på facader og glaspartier. 

Kemp & Lauritzen har også fået opdateret hele deres bilflåde, så den også i dag matcher deres nye brand. Ja, måske har du bemærket det nye logo ude på vejene?   

Effection har leveret designet til Kemp & Lauritzens vognflåde i forbindelse med deres rebranding
Det er vigtigt for os at styrke vores medarbejderes stolthed over den virksomhed, de er en del af, og det formål, som vi i fællesskab tjener – nemlig at være med til at gøre den grønne omstilling til virkelighed.
KempLauritzen
Karen Thure
Kommunikations- og marketingchef

Resultat

Kemp & Lauritzen styrker deres markedsposition

Den nye visuelle identitet er blevet taget rigtig godt imod af både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Hos Kemp & Lauritzen oplever de allerede, at brandets styrkede udtryk har gjort det lettere at tiltrække en ny type medarbejdere, der matcher virksomhedens ambitioner inden for bæredygtighed og digitalisering.

Ikke mindst, så sender den nye branding et klart signal til markedet om, at virksomheden er i front som Danmarks førende teknikpartner.

Kemp & Lauritzen har integreret deres nye visuelle identitet på alle elementer - også deres flag
Kemp & Lauritzens nye pylon i forbindelse med deres rebranding
Tina Harboe Andersen

Skal vi også hjælpe dig?

Kontakt os i dag, så finder vi den perfekte løsning for dig og dit brand.

Tina Harboe Andersen
Customer Relations Manager
+45 50 60 76 00
tha@effection.dk

Andre cases