Brobizz messestand skaber leads
Med et mål om at brede tjenesten ud i hele Europa, fordrer det naturligvis en indsats, hvor synlighed og kundepleje er sat i førersædet.
Forestil dig en kampagnestrategi med printmaterialer, der ikke blot styrker dit brands genkendelighed og øger kundetilstrømningen til din butik, men også fremmer mersalget på tværs af flere lokationer. Hvad mere kan du ønske dig?
Hos OK Plus har de svaret. Deres faste kampagnestrategi med 17 årlige kampagner sikrer, at de kan garantere deres leverandører et bestemt antal kampagner hvert år, samtidig med at der frigives tid for marketingafdeling til at fokusere på andre strategiske indsatser.
Hos OK Plus ønsker de at opnå kontinuerlig synergi på tværs af deres 67 lokationer i Danmark. Derfor gennemfører de årligt 17 centrale kampagner med faste printede kampagnematerialer, der ikke kun skal styrke genkendeligheden blandt kunderne og sikre, at alle lokationer kører de samme tilbud. De skal også øge salget på den enkelte lokation – eksempelvis på sæsonprodukter såsom drikkevarer og is i sommerperioden.
Hos Effection er vores opgave klar: I tæt samarbejde med OK Plus’ reklamebureau og distributør skal vi sikre, at materialerne for hver kampagne er til stede på alle lokationer til tiden.
Med fokus på koordinering og planlægning skal vi sørge for, at de forskellige kampagnematerialer printes og herefter pakkes til hver lokation, inden OK Plus’ distributør sender marketingpakkerne ud. En struktureret tilgang, som alt sammen skal sikre en ensartet og effektiv kampagneeksekvering til alle OK Plus’ lokationer.
Hos OK Plus er en effektiv kampagneeksekvering afgørende for at sikre en ensartet og genkendelig kundeoplevelse på tværs af deres mange lokationer.
Med en fast årlig tidsplan for kampagnerne koordinerer vi løbende med OK Plus’ reklamebureau og distributør. Vi ved derfor præcis, hvornår de printklare filer lander i vores mailboks fra reklamebureauet og sørger derefter for at printe de nødvendige kampagnematerialer. Disse materialer pakkes i marketingpakker og leveres til distributøren, som sikrer, at alle pakker når ud til butikkerne inden hver kampagnestart. Dette sikrer, at kampagnerne altid fremstår professionelle og velkoordinerede, hvilket styrker brandets tilstedeværelse ud mod kunderne.
Marketingpakkerne indeholder alt fra bannere, plakater, hyldeforkanter og pistolprint til indstik, bærekort og tilbudsoversigter.
Vores strukturerede tilgang og faste rutiner sikrer, at de årlige kampagner altid eksekveres effektivt og ensartet på tværs af OK Plus’ mange lokationer. Dette styrker synergien mellem butikkerne og skal være med til at øge kundegenkendelsen og fremme mersalget.
For at øge kundetilstrømningen arrangerer OK Plus også aktiviteter i sæsonperioderne, som går igen på tværs af lokationerne. Denne sommer modtager kunderne eksempelvis en kølertaske ved køb af en sixpack. For at skabe ekstra opmærksomhed om disse aktiviteter ønskede OK Plus at tilføje ekstra kampagnematerialer til en af deres marketingpakker. Her rådgiver deres faste kontaktperson hos Effection om materialevalg og medietyper. Vi printer og pakker med glæde de ekstra materialer, så kampagnerne kan udfolde sig effektivt og skabe maksimal synlighed. Det faste setup giver altså OK Plus mulighed for hurtigt at introducere nye koncepter på deres lokationer
Den velstrukturerede og koordinerede tilgang til OK Plus’ faste årlige kampagner er en strategisk indsats, der løbende øger genkendeligheden, styrker kundetilstrømningen og fremmer mersalget på tværs af lokationerne.
Men det stopper ikke her. Den faste tilgang sikrer, at OK Plus kan garantere deres leverandører et bestemt antal kampagner hvert år, hvilket styrker deres samarbejde og leverandørrelationer. Ved at overlade projektstyringen til kontaktpersonerne hos deres reklamebureau, distributør og Effection frigiver OK Plus samtidig tid for deres marketingafdeling til at fokusere på andre strategiske indsatser til gavn for forretningen.
Denne tilgang sikrer ikke kun effektiv kampagneeksekvering, men understøtter også en smidig og fleksibel marketingstrategi, der fortsat fremmer OK Plus’ brand og forretning.
... eller har du udelukkende brug for hjælp til produktion og logistik? Vi kan hjælpe dig fra A-Å, eller lige dér, hvor du har brug for det.
Dorthe Holm
Project Coordinator
+45 21 70 67 17
dhp@effection.dk
Med et mål om at brede tjenesten ud i hele Europa, fordrer det naturligvis en indsats, hvor synlighed og kundepleje er sat i førersædet.
Genkendelighed på et splitsekund er nøglen, når du som etableret brand skal reklamere i trafikken.
Med et navneskifte og en ny strategi, der samler jura og revision under ét tag, hæver Attent deres faglige niveau – og det skal være synligt i alt fra kundemøder til kontorets udsmykning.
Tjek din indbakke med det vuns
Vi glæder os til at sende dig noget relevant indhold, som er skræddersyet til dig og din branche!
Det kan vi først, når du har valgt, hvilket indhold du har lyst til at modtage fra os. Vi har gjort det nemt, ved at sende dig en mail i din indbakke, så du kan vælge, hvad du gerne vil læse mere om.
Tak fordi du vil følge med. Vi ses i indbakken.