Effo får nyt butikskoncept med fuld fokus på kundeoplevelsen
Det er mange år siden, at en benzintank blot solgte, ja, benzin. I dag er der oftest også mulighed for at købe alt fra hotdogs over mobiltelefonopladere til værtindegaver.
En hurtig temperaturmåling fortæller, at kunderne nu mere end nogensinde før har et ønske om at leve mere bæredygtigt og med vægt på at skåne miljøet. Faktisk viser en rundspørge fra 2021, som YouGov har fortaget for Miljømærkningen Danmark, at hele 22 % af danskerne vil lave et nytårsforsæt om mere bæredygtighed i hverdagen. Men hvordan?
Det har Coop forsøgt at finde en løsning på med deres nye Klima Kvickly i Bruuns Galleri i Aarhus. Et sted, hvor de over det næste år skal teste, udvikle, eksperimentere og finde på løsninger, der nedbringer klimabelastningen fra deres varer.
Formålet med Kvicklys klimavenlige makeover er at guide kunderne til at handle med fokus på bedre klimavalg og samtidig give Coop en masse gode indsigter, som de kan rulle ud i deres andre butikker. Konceptets hovedelement er test af et nyt Coop klimamærke – et blåt mærke dekoreret med en klode, der kan vise, at lige netop denne vare er et bedre klimavalg sammenlignet med andre varer i samme kategori.
Coop og deres samarbejdspartner Republica var derfor på udkig efter nogen, der kunne være leverandør og sparringspartner på butikkens nye visuelle elementer. Elementer, som kunne være med til at så et lille frø i kundernes tankegang om en mere bæredygtig adfærd. Målet var samtidig, at det bæredygtige aspekt blev signaleret ud på flere planer og i alle processer. Derfor skulle materialevalget afspejle denne agenda. Dét blev udgangspunktet for vores arbejde.
Løsningen i første fase af Klima Kvickly, som blev lanceret i maj i år, blev et iøjnefaldende og informativt setup bestående af visuelle elementer i alverdens formater og med udgangspunkt i den eksisterende designguide. Tydelige og farverige skilte placeret rundt i hele butikken betyder, at kunderne mødes af budskaber om bedre klimavalg gennem hele deres tur rundt i butikken. Et mix af skarpskårne gulvfolier, synlige loftskilte og flytbare roll ups tager kunden i hånden og guider dem rundt i butikken. Et setup, der både fungerer som wayfinding, oplysning og blikfang – alt sammen med det nye klimamærkes genkendelige jordklode som en friendly reminder til de kunder, der har et ønske om at tage mere miljøvenlige valg.
Den stærke kombination af visuelle detaljer på gulv, loft og vægge gør Kvicklys kunder opmærksomme på, at de skal tænke sig om en ekstra gang, inden de foretager et køb. Samtidig gør eksempelvis flytbare roll ups det nemmere at flytte fokus det rigtige sted hen. På den måde kan kunderne blive ledt rundt i butikken på den helt rigtige måde.
For at spejle Klima Kvicklys bæredygtige formål skulle elementerne selvfølgelig være så grønne som overhovedet muligt. Derfor faldt valget på materialer, der er mere miljøvenlige alternativer end andre materialer indenfor samme kategori.
Et eksempel er vores Katz Display Board Plade, som blev brugt til loftskilte gennem hele butikken, og som er en del af vores Green Choice-koncept. Materialet er stift, halvmat pap, der er formstabilt, hvilket gør det perfekt til hængbare skilte. Men vigtigst af alt er det produceret af 100 % genbrugsmateriale med lavt energiforbrug og uden brug af giftstoffer. Det er samtidig PEFC-certificeret og kan genanvendes på samme vis efter brug. Det er kort sagt en grønnere løsning på flere niveauer – fuldstændig ligesom Klima Kvickly selv.
De visuelle elementer har været med til at få konceptet til at springe i øjnene, fra du går ind i butikken til kasselinjen. I hver eneste afdeling med mad er der et visuelt blikfang – selv fryserne har fået klima-klistermærker. Allerede ude i Bruuns Galleri-centeret kan du spotte det nye lysskilt og gulvfolien, der beskriver konceptet. Du kan altså ikke undgå at lægge mærke til den blå klode, fordi de visuelle elementer spænder fra bittesmå klistermærker til den helt store magnetfolie på butikkens søjler.
Resultatet er et enormt rampelys til det nye koncept, hvor kunderne får øjnene op for og bliver inspireret og informeret omkring, hvordan de kan handle mere klimavenligt. Det samlede setup har samtidig været med til at synliggøre Coops strategi om at gøre butikken til Danmarks første klimasupermarked. Sidst, men ikke mindst, har brugen af de grønnere materialer været med til at skabe en overordnet klimavenlig synergi, der kobler den grønne mission med praktik og materialer.
Faktisk er det sådan, at vi har et helt udvalg af mere miljøvenlige materialer. Dem har vi samlet i konceptet Green Choice. Kontakt os i dag, og lad os sammen finde den rette grønne løsning til dig.
Peter Svane Rasmussen
Key Account Manager
+45 40 20 75 45
psr@effection.dk
Det er mange år siden, at en benzintank blot solgte, ja, benzin. I dag er der oftest også mulighed for at købe alt fra hotdogs over mobiltelefonopladere til værtindegaver.
Absalon ønskede at etablere en moderne campus med en gennemgående indretning, der afspejler skolens værdigrundlag. Det var vigtigt, at alle lokaler både skulle være behagelige at være i, således at både ansatte, studerende og besøgende, har lyst til at blive og gribe til bøgerne.
Til OK Plus har vi skabt en brugervenlig webportal, der gør det muligt for de enkelte butikker at lave, bestille eller printe flot grafisk materiale ud fra prædefineret skabeloner.
Tjek din indbakke med det vuns
Vi glæder os til at sende dig noget relevant indhold, som er skræddersyet til dig og din branche!
Det kan vi først, når du har valgt, hvilket indhold du har lyst til at modtage fra os. Vi har gjort det nemt, ved at sende dig en mail i din indbakke, så du kan vælge, hvad du gerne vil læse mere om.
Tak fordi du vil følge med. Vi ses i indbakken.