Case / SHOE-D-VISION

Mindre spild og mere kontrol i +150 butikker

Shoe-d-vision har med vores digitale platform, BrandEasy, givet butikkerne styringen tilbage, når de kører kampagner. Det reducerer spild og sikrer gnidningsfri kampagneudrulning.

Black week - kampagne for shoe-d-vision

Enklere kampagneudrulning til mange butikker

Shoe-d-vision ønskede en løsning, der kunne gøre kampagnestyring enkelt og effektivt for både hovedkontor og butikker.

Læs med her og find ud af, hvordan BrandEasy har hjulpet dem med netop det. Med BrandEasy fik butikkerne fuld kontrol, så de selv kan bestille POS-materialer efter behov.

Børnenes dag - kampagne for Shoe-d-vision

Opgave

Hvordan koordinerer man effektivt kampagner til +150 forskellige butikker?

Før implementeringen af BrandEasy var kampagnestyring en manuel og tidskrævende proces hos Shoe-d-vision.

Her var det op til marketingafdelingen at koordinere udrulning til de +150 butikker i Skoringen med forskellige behov, begrænsninger og muligheder.

Det betød manuel indsamling af bestillinger og derefter et stort arbejde med at sikre korrekt distribution af materialer.

Den manuelle proces førte ofte til overproduktion, spild og unødvendige omkostninger, fordi butikkerne modtog materialer, de ikke havde brug for.

Der var behov for en løsning, der kunne give butikkerne mere kontrol og samtidig reducere administrationen på hovedkontoret. 

Vi har givet styringen tilbage til butikkerne, så de selv kan bestille præcis den mængde af materialer, de har behov for. Samtidig har vi mulighed for at sætte et minimumsantal, så der aldrig er butikker, som slet ikke får noget kampagnemateriale.
Shoe-d-vision
Karina Gondoff Bøje
Marketingchef

Løsning

Automatisering af en ellers besværlig arbejdsproces

Hos Effection udviklede vi et kampagnemodul i BrandEasy, der er skræddersyet til Shoe-d-visions arbejdsproces, når en ny kampagne skal udrulles.

Kampagnemodulet automatiserer processen fra kampagneoprettelse til produktion. Her kan butikkerne selv logge ind, se kampagner og regulere antallet af materialer, hvilket minimerer spild og sikrer, at de kun modtager det, de har plads til.

Systemet genererer bestillinger direkte til produktionen, uden at gå via sælgere eller projektstyrere, og samler alt i én faktura med priser, vægt og distributionsliste.

Derudover giver BrandEasy butikkerne en visuel oversigt over materialer, udrulningsperioder og mulighed for genbrug af elementer fra tidligere kampagner.

Med brugen af BrandEasy har vi opnået en mere effektiv proces, som giver en klar tidsbesparelse på hovedkontoret. Derudover overproducerer vi ikke længere materialer, og det er til gavn for både miljø og økonomi.
Shoe-d-vision
Karina Gondoff Bøje
Marketingchef

Resultat

Mere kontrol og fleksibilitet

I dag er tilbagemeldingen fra Shoe-d-vision, at kollegerne ude i butikkerne er glade for systemet, fordi det giver dem kontrol og fleksibilitet.

På hovedkontoret er marketingafdelingen sluppet af med en stor del af den manuelle koordinering, og de nye og mere effektive interne processer har frigivet tid til andre og sjovere opgaver.

Ikke mindst har man reduceret overproduktion og spild.

Dorte Yde Bertelsen

Vil du også have bedre styr på kampagnerne?

Kontakt os og hør, hvordan BrandEasy kan gøre en forskel for din virksomhed. 

Dorte Yde Bertelsen
Sales & Market Operations Manager
+45 28 43 60 31
dyb@effection.dk

Andre cases

Wayfinding på Nordøstamagers Skole
Kreativ wayfinding skaber dynamisk læringsrum

I den moderne folkeskole har wayfinding udviklet sig til mere end blot praktisk guidance gennem korridorerne; det er nu en mulighed for at udvide læringsrummet. Nordøstamager Skole (NØAS) har taget denne tilgang til sig og skabt et læringsmiljø, hvor elever ikke kun lærer i bygningen, men også af bygningen.

Magasin Kgs Nytorv_Bismark julestokke
Fra idé til magisk juleunivers på rekordtid

Magasin ønskede at skabe en juleoplevelse, der kunne imponere og engagere kunderne i alle deres huse. Resultatet blev et spektakulært univers med karruseller, trommer og gigantiske sukkerstokke – alt produceret på rekordtid.