Rød indretnings-tråd i Pihls nye hovedkontor
Med udgangspunkt konkrete ønsker fra Pihl, blev vi bedt om at levere forskellige visuelle elementer til det nye hovedkontor, der understøtter det overordnet design.
Forbrugerne bombarderes med budskaber – både digitalt og analogt – derfor er brandgenkendelighed afgørende for, at kunderne vælger dine produkter frem for konkurrenternes. Hvordan sikrer du, at dine produkter bliver set, husket og foretrukket af målgruppen?
For Yves Saint Laurent Beauty var svaret to gennemførte pop up-stande, der inviterede kunderne til at opleve brandets makeup i en eksklusiv og engagerende kontekst.
For Yves Saint Laurent Beauty var målet klart: De ønskede ikke blot at styrke brandets genkendelighed og vise deres ekspertise indenfor makeup, men også at engagere forbrugerne ved at skabe en oplevelse, hvor forbrugerne virkelig kunne mærke Yves Saint Laurents unge, edgy og luksuriøse ånd.
I tæt samarbejde med teamet hos Yves Saint Laurent Beauty skulle vi bringe konceptet: »Beauty Light Club« til live gennem to unikke og iøjnefaldende pop up-stande, som skulle fange forbipasserendes opmærksomhed, og invitere dem til at interagere med og oplevelse brandet.
Selvom Yves Saint Laurent Beauty ville skabe to effektfulde pop up-stande, hvor den eksklusive klub-oplevelse blev bragt til live, ønskede de ikke at gå på kompromis med miljøet.
Derfor blev de to pop up-stande designet med genanvendelighed for øje. Den ene stand skulle genbruges i København, Stockholm og to gange i Göteborg, mens delelementer fra begge stande skulle kunne tilpasses andre kampagner og genbruges til events i fremtiden.
Yves Saint Laurent forsøger altid at vælge materialer, som tager hensyn til miljøet. Denne gang var ingen undtagelse. Derfor blev standene blandt andet konstrueret i letvægtspladen Smart-X® og Green Cast® regenereret akryl, som er en del af vores Green Choice-koncept, der tilbyder mere miljøvenlige alternativer.
Med konceptet »Beauty Light Club«, inspireret af 70’ernes og 80’ernes klubkultur, inviterede Yves Saint Laurent Beauty forbrugerne ind i en inspirerende oplevelse, hvor skønhed møder underholdning. Standene skulle bringe disse oplevelser til live og give kunderne mulighed for at få lagt en flot Yves Saint Laurent makeup.
For at skabe en autentisk følelse på standene udviklede vi en konstruktion med 400 LED-lyspærer, som lyste gennem en sortfolieret akrylplade. De dynamiske lys, der kunne skifte farve og bevæge sig, skabte en levende stemning og sammen med det store, hvide Yves Saint Laurent-logo tiltrak de nysgerrige kunder til standene.
Den ene pop up-stand blev konstrueret med en digital skærm, der viste dynamiske og iøjnefaldende billeder, som tiltrak forbipasserendes blikke og fik dem til at stoppe op ved standen. Skærmen illustrerede makeup-produkternes tekstur, anvendelse og resultat, og tilføjede derfor en dimension til standen, som stilstående billeder ikke kunne tilbyde.
Men oplevelserne stoppede ikke her. I Stockholm blev standen udvidet med en selfie-station, der gav kunderne mulighed for at tage billeder af den makeup, de fik lagt på standen, og få billederne printet eller tilsendt til deres telefon. Dette tiltrak endnu flere besøgende, og på blot fire dage blev der taget 2.100 billeder. Selfie-stationen gav kunderne et fysisk minde om deres oplevelse med Yves Saint Laurent Beauty og styrkede dermed deres forbindelse til brandet.
De to unikke pop up-stande har haft en markant effekt på alle lokationer. I Göteborg oplevede Yves Saint Laurent Beauty en ti-dobling i antallet af makeupsessioner sammenlignet med samme uge sidste år, mens antallet af sessioner i Stockholm og København var henholdsvis fire og tre gange så stort som året før.
Det har ikke kun været med til at styrke brandets genkendelighed, men også salget på de tre lokationer. I Göteborg oplevede Yves Saint Laurent Beauty en stigning i salget på hele 353% i forhold til samme uge sidste år, mens salget i Stockholm steg med 243% og i København med 148% i forhold til samme uge sidste år.
Alt i alt to succesfulde pop-up stande, bestående af delelementer der kan genanvendes i fremtiden og skabe endnu mere effekt for Yves Saint Laurent Beauty.
Lad os hjælpe dig. Sammen finder vi den bedste løsning til dig og dit brand.
Søren Jelsted
Creative Developer (udstilling)
+45 53 72 78 20
sj@effection.dk
Med udgangspunkt konkrete ønsker fra Pihl, blev vi bedt om at levere forskellige visuelle elementer til det nye hovedkontor, der understøtter det overordnet design.
Seks måneder til at folieindpakke en hel ny vognflåde med 100 eSprintere i den genkendelige blå PostNord-farve, med hvidt PostNord logo.
Vi hører det diskuteret alle steder: Den fysiske butik mod onlinehandlen – og den fysiske butik er bestemt ikke død, der bliver bare stillet andre krav til kundeoplevelsen.
Tjek din indbakke med det vuns
Vi glæder os til at sende dig noget relevant indhold, som er skræddersyet til dig og din branche!
Det kan vi først, når du har valgt, hvilket indhold du har lyst til at modtage fra os. Vi har gjort det nemt, ved at sende dig en mail i din indbakke, så du kan vælge, hvad du gerne vil læse mere om.
Tak fordi du vil følge med. Vi ses i indbakken.