Case / twoday

5 lokationer og +500 ansatte samles i Pakhus 47

Da twoday skulle samle samtlige af deres medarbejdere på Sjælland fra fem forskellige lokationer i ét nyt hovedkontor i Nordhavn, var ambitionen klar: 

En inspirerende arbejdsplads skulle styrke
sammenholdet og samarbejdet på kryds og tværs
af afdelinger. En afspejling af den helhedsorienterede tilgang, som er et kerneelement i twodays forretningsstrategi. 

Men det er altså nemmere sagt end gjort.   

Opgave

Fælles visuel identitet på 15.000 m2 – ude og inde

PLH Arkitekter udviklede et visionært oplæg, der skulle sikre, at Pakhus 47 fremstod som én samlet enhed.

Oplægget var baseret på en todelt ambition om at:

1. styrke twoday-brandet over for kunder og konkurrenter udadtil.
2. styrke det interne fællesskab med en stærk visuel identitet.

Effection blev valgt som partner til at indfri én del af arkitektvisionen med vores ekspertise og praktiske know-how inden for skiltning, mødelokaler og piktogrammer.

Kvalitetsniveauet har imponeret mig hele vejen fra den første visualisering til den endelige montage. På nogle af mødelokalerne pillede de sågar folie ned og satte ny op - selvom vi egentlig var godt tilfredse. Montagen levede simpelthen ikke op til deres egne kvalitetskrav. Det er altså god service. Og i sidste ende taler resultatet jo for sig selv.
Morten Ejstrup
Strategy & Operations Manager

Løsning

Fra facadeskilte til mødelokalefolie og piktogrammer

Ud fra arkitekttegningerne startede vi med at udvikle et oplæg til den ydre skiltning. Herefter gik vi videre til mødelokaler, indendørs skiltning og piktogrammer. 

Vores fokus var på at signalere til både konkurrenter, kunder og medarbejdere, at twoday er en ambitiøs spiller i deres branche.

I tæt dialog med arkitekterne leverede vi herefter en skræddersyet løsning, der omfattede alt fra lysende facadeskilte til indendørs skiltning og piktogrammer. 

Og så leverede vi folie til de mange mødelokaler, der skulle sikre den rette diskretion – og dermed bedre rammer for samarbejdet med både kolleger og kunder.  

Resultat

Flere medarbejdere vil møde ind på kontoret

I dag står Pakhus 47 som et imponerende eksempel på den moderne arbejdsplads, hvor der – foruden kontorpladser – er skabt god plads til fællesskab på tværs af afdelinger. 

Medarbejderne nyder de nye omgivelser og flere foretrækker nu at arbejde fra kontoret, når det altså kan lade sig gøre. Den inspirerende atmosfære og stærke visuelle identitet er allerede med til at styrke følelsen af fællesskab og tilhørsforhold.

twoday har med andre ord skabt et kontor, som de roligt kan være stolte af – vi er i hvert fald stolte over at have været en del af processen.

Dorte Yde Bertelsen

Skal du også have knivskarpe skilte?

Lad os hjælpe dig. Sammen finder vi den bedste løsning til dig og dit brand.

Dorte Yde Bertelsen
Sales & Market Operations Manager
+45 28 43 60 31
dyb@effection.dk

Andre cases