5 trin til en messestand med wow-effekt

Få mere opmærksomhed med en
skræddersyet messestand, der skaber engagement.

Her får du vores opskrift på, hvordan du vinder din næste messe helt uden at stresse.

trin 1 – Formål og målgruppe

Få styr på din målgruppe og målet for din messedeltagelse

Første skridt mod succes for din messestand er at være skarp på, hvad du vil opnå. Hvem vil du tale med, og skal det f.eks. foregå stående ved højbord eller siddende i loungestol?

Vælg det, der passer bedst til dig, dine kunder og dit formål med din messedeltagelse.

Er målet at møde og styrke relationer til eksisterende kunder, så er et afslappet lounge-område måske den rigtige løsning, imens nye potentielle kunder måske foretrækker et mere uforpligtende format ved et højbord. 

TRIN 2 – Det fjerne træk

Skil dig ud med en messestand, der fanger øjet på afstand

Messehallen er en kampplads, hvor kun de modigste vinder opmærksomheden. Her er det vigtigt at prioritere synlighed fra afstand med et iøjnefaldende design.

Vi kalder det ”Det fjerne træk”.

Her gælder det om at være modig med farver, kontraster og materialevalg, som selvfølgelig samtidig skal stemme overens med jeres brands visuelle identitet. 

TRIN 3 – Det nære træk

Aktivér sanser, når besøgende passerer din messestand

Vil du trække folk ind, der går forbi din stand, handler det om at skabe interesse i
øjeblikket, hvor de passerer. Det kan ske med sanseaktivering, strategisk brug af farver og planter, interaktivitet og muligheden for at prøve produkter. 

Vi kaldet det ”Det nære træk”.

Her betyder den rigtige kaffe (og duften af den) mere end man tror. Det kan også være andre dynamiske eller interaktive elementer, der lokker de besøgende indenfor i netop din stand. I messehallens ubarmhjertige kamp om opmærksomhed gælder alle tricks. 

 

TRIN 4 – Produdktion

Indtænk produktion og montage af din messestand allerede i designprocessen

Når standen er designet, skal den også kunne realiseres. 

Det kræver bl.a., at designet lever op til messens specifikationer og regler, som skal afklares hurtigst muligt, så der ikke opstår praktiske problemer. Sørg for at udviklingen sker ud fra tekniske tegninger af hallen, så der tages hensyn til loftshøjder, kabelgrave, eksisterende rigs og søjler m.m. 

Tænker du ikke dette ind fra starten af processen kan nødvendige ændringer til designet i sidste øjeblik let komme til at koste dig dyrt. Her er det en nøgle at kunne tænke kreativt inden for de praktiske rammer, som er fastsat af messehallens muligheder.

TRIN 5 – Opsætning

Husk at medregne udgifter til opsætning af din messestand

Udgift til wirer, kabelføring, ophængssystemer, lifte, spots m.m. på dit venue, skal
altid medregnes i budgettet fra starten.

Denne post kommer bag på mange, da udgiften hertil ofte først kommer sent i
processen, når designet er godkendt af arrangøren.

75101658415__4A015B8F-B23A-4F34-BBAF-C126DC9AE82D
Vi fik en åben og indbydende messestand som differentierede sig fra de andre. Et resultat vores If medarbejdere var stolte af. Udseendet og placeringen af elementerne fungerede virkelig godt, og vi var glade for de mange bæredygtige materialer, der blev benyttet. Og så kan alle elementer anvendes igen.

Download artiklen 

Vil du have de 5 tips i en flot pdf? 

Vil du se, hvordan vi hjælper andre med messer og events

Digitalt oplevelseshus til København Zoo

I denne digitale tidsalder, hvor store så vel som små fungerer rigtig godt online, er der rig mulighed for at skabe interaktive og underholdende oplevelser, der får besøgende til at lege med og komme igen.

Lars Hansen

Ny messestand på tegnebrættet?

Vi hjælper dig gerne i mål med den helt rette løsning. Kontakt os i dag.

Lars Hansen
Key Account Manager
+45 28 43 60 45
ljh@effection.dk