Skab lighedstegn mellem din visuelle domiciludsmykning og virksomheds DNA

Det er første gang, du møder personen foran dig. På fem sekunder har du allerede dannet dig et ret klart billede af, hvem du står overfor. Ubevidst har du allerede en fornemmelse af, at personen er glad, udadvendt, har mange penge på lommen og ser brandgodt ud. Alt dette når du at tænke, inden du overhovedet har nået at præsentere dig selv.

På samme måde danner vi os også lynhurtigt et billede af, hvilken virksomhed vi træder ind i. Din virksomheds identitet og DNA skal altså gerne komme til udtryk allerede dér i de første fem sekunder. Du bør derfor grundigt overveje, hvordan du kan udsmykke din virksomhed så du tydeligt får kommunikeret til kunden, hvem du er, og hvad du står for.

I dette indlæg får du tips og tricks til, hvordan du kan matche din virksomheds visuelle udsmykning med din brandidentitet. Lad os springe ud i det.

Udsmykningen af et domicil kan danne førstehåndsindtrykket hos kunden allerede i dét, de træder ind ad døren. Kunderne skal kunne huske dig og dit budskab. Kunst fra personaleforeningen kan være pænt (or not), men det er sjældent noget, du husker, når du forlader et møde.

Derfor er det afgørende, at du fokuserer på at skabe en mindeværdig udsmykning, der hænger godt sammen med det budskab du vil sende om din virksomhed.

Du bør se domiciludsmykning som en kæmpe kommunikationsflade, hvor din virksomheds DNA, mål, visioner og image kan komme til udtryk, og hvor du helt selv styrer indholdet. Det er da værd at udnytte!

En stærk domiciludsmykning kan samtidig være med til at skabe et bedre arbejdsklima for dine medarbejdere.

Sådan kan du udnytte dine flader

Akustikplader

De giver både et lækkert look samtidig med, at de støjdæmper og derved forbedrer arbejdsmiljøet væsentligt. Du slår altså to fluer med ét smæk.

Se mere

Wayfinding

Du kan vise din virksomheds DNA gennem alt fra materialevalg til specialdesignede receptionsdiske og små detaljer i wayfinding.

Se mere

Grafisk vægprint

Du kan også skabe stemning og storytelling i mødelokalerne ved hjælp af eksempelvis grafisk vægprint. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Se mere

Skab harmoni mellem domiciludsmykning og DNA

At skabe en effektiv domiciludsmykning er ikke just raketvidenskab. Det kræver dog, at du sætter god tid af til at overveje din målgruppe, muligheder og de signaler, du gerne vil sende. I den forbindelse er der mange gode overvejelser, du kan gøre.

Limen, der skal binde dit koncept og butiksindretning sammen, er din forretningsstrategi. Det er alfa og omega, at konceptet er skabt ud fra dit brands DNA og dine målgruppers præferencer. Hvem gør du det for?

1. Hvem gør du det for?
Et godt udgangspunkt for din domiciludsmykning er at klargøre, hvilke signaler du gerne vil sende og hvem, der er den primære modtager af budskabet. Er jeres lokaler primært beregnet til jeres egne medarbejdere og til intern kommunikation? Så kan det være, at du skal synliggøre jeres vision og mål for de ansatte gennem visuelle tiltag.

Er det til gengæld et hus, hvor der kommer mange gæster udefra? Så er det din virksomhedens ansigt udadtil, der er på spil, og derfor skal du overveje, hvordan du ønsker at blive opfattet af kunderne. Skal det være en flot udsmykning, som vælter kunderne bagover, eller skal det sende signaler om, at I er grønt tænkende, tænker ud af boksen eller noget helt tredje? Vil du gerne stryge med hårene eller provokere?

2. Lad dine muligheder vinde over begrænsningerne
Næste skridt er at danne dig et overblik over, hvad du egentlig har til rådighed. Ofte vil du allerede have interne designbanker og designelementer, du kan tage udgangspunkt i – herunder skrifttyper, logo, farver osv.

Du bør også overveje, hvilke lokaler du har til rådighed. Gå domicilet igennem for at finde ud af, hvilke flader du har at gøre godt med. Overvej, om det kun er den store, bare væg, der trænger til lidt kærlighed, eller om du kan finde nogle skæve vinkler, hvor du kan skabe endnu mere effekt. Find ud af, om du skal bruge loftet, de store vægge i fællesområdet eller de skrå vægge i kontorerne. Alt kan tages i spil.

3. Ryst posen og tænk kreativt
At sætte logoet op 700 forskellige steder er måske ikke altid lige relevant. Når du først er kommet ind i bygningen, ved du godt, hvor du er. Der er så mange andre relevante budskaber, du i stedet kan sætte i fokus.

Lad os prøve at tage udgangspunkt i et plejehjem. Essensen af deres arbejde kan formidles symbolsk, med varme hænder inden for ældreområdet. Her kan man vælge at indrette med billeder, der oser af stemning og varme, og som siger meget mere om virksomheden, end et logo kunne. Vær ikke bange for at se kreative muligheder og at udnytte jeres indretning til at formidle de kompetencer, I har.

4. Send de rette signaler
Et af de fineste formål med domiciludsmykningen er signalværdien. Hvis du gerne vil tydeliggøre dine værdier, er det oplagt at bruge visuelle virkemidler. Vil du gerne vise, at din virksomhed har en grøn profil, så kan du overveje at bruge bæredygtige materiale og genbrugsmøbler i din indretning. Arbejder du i stedet med formueforvaltning, skal din indretning udstråle seriøsitet og ordentlighed, og så er det nok ikke de hippe ølkasser, du skal bruge som stole til kunderne.

5. Lad din brandidentitet shine
Vigtigst af alt: Du skal have en klar forståelse for, hvad meningen med det hele er, og du skal være helt på linje med hvilken type virksomhed, du har. Det udtryk, du kommer frem til, skal stemme overens med det udtryk, som I ønsker at sende ud til både medarbejdere og gæster i huset.

Din domiciludsmykning må gerne have skæve vinkler og overraske, men det er vigtigt, at det i sidste ende afspejler og forstærker på din virksomheds DNA.

Hos nps.today er den røde tråd tydelig

“Vi havde netop fået ny visuel identitet, da vi skulle flytte i nye lokaler. Som ung softwarevirksomhed, er vores identitet overfor både medarbejdere og eksterne relationer meget vigtigt, og vi ønskede derfor at gøre noget ekstra for at signalere vores dna. Af Effection fik vi kyndig sparring på muligheder, grafisk forslag mv. Og valgte at takke ja. Levering og montage gik supergodt, og vi er vilde med resultatet”.

Peter Tranberg Møller Chief Commercial Officer, nps.today

npstoday kontorudsmykning